Erik Sigårds Selvudviklingsblog.

Om identitet. Hvem er du?

2009-08-25T12:03:00.000-07:00

Gennem livet foretager vi en masse valg, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier og identitet. Mange af os har aldrig for alvor stillet os selv spørgsmålet ”Hvem er jeg”. Vi har fulgt normer, opdragelse, traditioner og kulturer. Pludselig opdager vi, at der er gået mange år med beslutninger og valg, som ikke er i overensstemmelse med vores grundlæggende identitet. Og så har vi i øvrigt heller ikke tænkt over, hvad vores grundlæggende identitet egentlig er for en størrelse.
Jeg mener livet er for kort til at træffe uheldige valg. Jeg tror dog ikke helt vi kan undgå disse uheldige valg, for vi skal jo drage erfaringer. Vi skal prøve ting af, for at finde ud af, hvad der er godt eller skidt. Med uheldige valg mener jeg ikke at vi skal undgå valg som kan være ubehagelige. De fleste oplever sygdom, død, handikap, ulykker o.l. Er det ens pårørende noget sker for, skal det naturligvis rummes selvom det er ubehageligt. Måske har du valgt et job som læge, sygeplejerske, social og sundheds-hjælper, falckredder, psykolog, terapeut o.l. Måske har du valgt et, for samfundet meget vigtigt arbejde, blandt hårdt ramte mennesker. Og det kan sommetidert være svært.

Men uanset hvilke bevægegrund vi måtte have for vores trufne valg, mener jeg at mange mennesker får truffet valg, der ikke matcher deres egentlige behov. Det kan f.eks. være:

Du vælger den forkerte uddannelse.
Du vælger det forkerte arbejde.
Du vælger det forkerte sted at bo.
Du vælger den/de forkerte partnere i livet.
Du undlader at realisere nogle drømme.
Du yder til andre uden at tænke på dine egne behov.
Du siger ja til ting hvor du mener nej.
Du siger nej til ting hvor du mener ja.
Du får ikke sat grænser. Andre mennesker udnytter dig.
Du får ikke stillet krav. Du får måske ikke den løn du fortjener.
Du plejer ikke dig selv med god kost, motion og livsvaner.

Selvom ovenstående punkter har en negativ ladning, vil jeg gætte på at du kan genkende minimum et. Ja måske flere af punkterne. Jeg mener dog, at hvis et valg bliver en for voldsom belastning, så er det forkert. Hvis du f.eks. har valgt at blive folkeskole-lærer, fordi det er alle andre i din familie. men du bliver stresset af at være i et klasseværelse med 25 urolige børn.,ja så er det måske et forkert valg. Specielt hvis du begynder at få fysiske overbelastningsymptomer. Hvis du alligevel så når dit 40 års jubilæum som lærer, vil det ikke være let at skifte erhverv.
Nogle mennesker vælger at betragte ovenstående som en naturlig del af livet som der ikke kan gøres noget ved. Livet er hårdt og til sidst dør vi af det.
Nogle mennesker kan godt se, at ovenstående måske ikke er så hensigtsmæssigt. Men de har ikke energi eller lyst til at gøre noget ved det.
Nogle mennesker søger professionel hjælp hos en psykolog, coach, terapeut o.l. De bliver bevidste, og får dårlig samvittighed over ikke at gøre mere ud af deres liv. Men de får ikke gjort noget ved det.
For nogle mennekser lykkedes det at få realiseret et liv der passer dem godt. Men det kan være hårdt at vedligeholde. Vores baggrund, opdragelser, kultur, overbevisninger, selvfortællinger m.m. gør det meget let at falde i og vende tilbage til gamle mønstre igen.
Dette stykke arbejde kan kaldes personlig udvikling. Hvis du kigger på Internettet er der tusindvis af behandlere og retninger som har hver deres løsning på hvordan du løser ovenstående problemer. Nogle har nogle tricks i baghånden som de mener, fixer dit problem. Andre er mere forsigtige. De mener at DIN arbejdsindsats også er vigtig. Hvad der er rigtigt eller forkert vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Det der virker for dig er rigtigt uanset behandlingstypen. Måske har du på egen hånd uden selvudviklingsbøger, coaches, terapeuter, psykologer fundet den rette metode. Den metode er korrekt for dig.
Jeg mener det er vigtigt at huske på, at uanset hvor mange billeder på det velafbalancerede menneske der bliver præsenteret i selvudviklingsbøger så er det DIN selvopfattelse og selvfølelse der er centralt. Har du det godt. dvs. at du helt igennem har en god følelse af det at være til stede i livet. Så er alt godt.
Men hvis selvudviklingbøger og egne strategier ikke virker så kan du få glæde af en behandler af en eller anden slags.
Læs mere om valg af den rette behandler.

Følger du dit hjerte eller følger du noget andet?

2009-08-16T06:58:00.000-07:00

I det meste af livet skal vi træffe nogle valg. Det kan være alt lige fra valg af uddannelse, arbejde, den rette partner, politisk overbevisning, frisure, foretrukne tøjstil og meget andet.
Så længe disse valg giver en grundlæggende livsglæde er alt ok. Men hvis du føler at der er et eller andet galt, uden at du ved hvorfor, kan det være en idé at konsultere en coach og få fokus på bevæggrundene for dine valg i livet.
Næsten alle valg vi træffer er baseret på følelser. Jeg ved godt at mange mennesker siger at et valg var objektivt. Men hvordan kan man tale om et objektivt valg hvis man skal vælge mellem bilmærkerne Opel eller Bmw?
Gennem livet opbygger vi et landkort med normer, holdninger og værdier. Det interessante er at disse normer, holdninger og værdier ikke nødvendigvis er specielt gennemtænkte. Måske har du lært at det er præstigefuldt at være Ingeniør og mindre præstigefuldt at være landmand. Måske har du lært at det er vigtigere at gøre sine pligter eller følge sine behov.
Hvis der er tilstrækkeligt mange elementer i ens personlige landkort, som er i modsætning til hvad man reelt ønsker, vil man før eller siden føle en utilfredshed. Nogle mennesker vil reagere mere markant end andre, for der er stor forskel på i hvor høj grad vi viser vores følelser og ikke mindst handler derefter.
Problemet er når man ikke lytter til og handler efter sine følelser. Resultatet kan være forskelligt fysisk og psykisk ubehag, ja sågar sygdom. For kroppen ved godt at der er noget galt. Hvis du i årevis f.eks. går på det forkerte arbejde eller lever sammen med den forkerte partner eller undertrykker nogle andre centrale behov så kommer der en reaktion i kroppen. Nogle mennesker vælger da at dulme smerterne med smertestillende medicin uden at fokusere på det bagvedliggende problem. Ikke fordi de er mindre begavede, for det ligger i en del af vores kultur ikke at have fokus på disse grundlæggende behov.
Måske når du at blive 50 eller 60 år før det går op for dig at du skulle have truffet nogle andre valg i livet.
Med dette indlæg vil jeg anbefale at lytte til dit hjerte og dine følelser.

Hvis der var frit valg på alle hylder hvad kunne du så tænke dig?
I hvor høj grad lytter du til dit hjerte og dine følelser?
Ved du overhovedet hvad du skal lytte efter?

Har du problemer med disse 3 spørgsmål kan jeg som coach hjælpe dig.

Hvilken hjælp skal jeg søge, hvis jeg har et personligt problem?

2009-07-27T14:01:00.000-07:00

Har du et personligt problem du vil have hjælp til, kan det være en videnskab at finde rundt i junglen af psykologer, coaches, terapeuter, alternative behandlere o.l. Der findes flere hundrede varianter af tilbud til dig der ønsker hjælp. Går du ind på f.eks. coach.dk finder du over 20 coaching-former. Så bliver du firvirret kan det være med god grund.
Skal man gå efter uddannelse, erfaring, fælles værdisæt eller kemi? Skal behandleren være naturvidenskabeligt orienteret eller måske spirituelt? Skal der indgå kroparbejde i behandligen eller skal det være ren samtale

Hvis man kigger på uddannelsesniveauet er en psykolog den længste og mest veldefinerede uddannelse. Psykolog-uddannelse er en lang videregående uddannelse på et universitet. Titlen som psykolog er beskyttet. Dvs. Du skal have gennemført og bestået hele uddannelsen for at benytte titlen som psykolog. En psykolog har bl.a. gennemgået mange af de store psykologiske retninger i dybden og er derigennem god til at danne overblik over psykologiske problemer.
Nogle psykologer er tilknyttet sygesikrings eller forsikringsordninger.

En terapeut er normalt en 3-4 årig mere praktisk uddannelse. En terapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor er det vigtigt at vide hvilken terapeut-form der er tale om.

En coach er normalt en kortere uddannelse. 1-2 år. Men du kan også blive coach på et par weekender. ID-lifecoachuddannelsen som jeg selv har er på 2 år

Forskellen på en coach og en terapeut kan være svær at definere præcist. En coach beskæftiger sig aldrig med traumer, misbrug, incest, tvangsprægede følelser, barndom o.l. En coach beskæftiger sig med det klienten på forhånd kan sætte ord på deres problemstilling. Typisk vil det være noget med mål, begrænsende overbevisninger, problematiske relationer m.m. Du kan dog også godt have stressproblemer, jalousi, vrede, selvværdsproblemer o.l. hos en coach så længe det har et niveau hvor du har en vis kontrol over temaerne, men ønsker at blive bedre til at håndtere dem. I ID-lifecoaching bliver der også arbejdet meget med følelser.

Forskellen på terapi og coaching jf. Ole Vadum Dahl:
Jeg har medtaget dette citat fordi Ole Vadum Dahl er en af de største kapaciteter inden for coaching og terapi i Danmark

En psykoterapeut arbejder primært med mennesker, der er i krise eller i det hele taget har det svært følelsesmæssigt.
Typiske temaer i psykoterapi er selvværdsproblemer, angst, sorg, jalousi, destruktiv vrede, problemer med seksualitet og parforhold, misbrugsproblemer, tvangsprægede følelsesmæssige reaktioner og handlinger osv.
I modsætning til en coach arbejder en psykoterapeut også med chok, traumer, vækstforstyrrelser fra barndom og opvækst, psykosomatiske problemer, dybe eksistentielle kriser etc.

En life coach arbejder primært med mennesker, der er relativt velfungerende og som i det store hele har det godt i forvejen.
Typiske temaer i life coaching er ønsket om at folde mere af sit potentiale ud, at reducere stress, blive bedre til at kommunikere og relatere, at styrke selvtilliden, blive bedre til at realisere sine drømme, og i det hele taget at højene livskvaliteten i såvel private som arbejdsmæssige sammenhænge.
En life coach hjælper derfor sine klienter med at blive bevidst om sit livsformål og sine personlige værdier, at bryde med livshæmmende vaner, overbevisninger og selvbilleder, at fremelske hidtil uudnyttede potentialer, og med i det hele taget at udvikle de færdigheder, som er forudsætningen for bedst muligt at udfolde sine livsdrømme.

En behandlers kvaliteter
Når du skal vælge den rette behandler bør du se på følgende:

Uddannelsen. Hold dig fra de meget kortuddannede. De kan af gode grunde kun køre efter meget firkantede opskriftsagtige metoder, med mindre de har en personlig erfaring at bygge oven på. Er temaerne svær stress, traumer, angst, incest, misbrug eller har du en psykologisk diagnose skal du som udgangspunkt kun vælge en psykolog eller kompetent terapeut.
Med de mere moderate temaer er der egentligt ikke noget bedste valg. Her er det mere vigtigt at se på, hvilke værdier behandleren har, og om du fornemmer en god kompetence, erfaring og kemi.

Behandleren som person er en meget væsentlig faktor for valget. Alle behandlere (uanset hvad de selv reklamerer med) tager deres personlige sider med i behandlingen. Nogle er bedre til at rumme alle typer klienter end andre. Præcis på dette område kan der, hverken stilles garantier for en psykolog, terapeut eller coach. Det er derfor vigtigt, at du får en fornemmelse om du har kemi med behandleren. Ofte vil du kunne se en del på hjemmesiden. Hold dig fra behandlere der giver garanti for noget som helst. Der kan være en stor sandsynlighed for løsning af din problemstilling, men ingen garanti. I sidste ende drejer det sig også om din motivation, parathed og mod på at skabe forandring.

Hvilke retning? Der findes en stort antal psykologiske og terapeutiske retninger som psykologen coachen eller terapeuten benytter sig af. Hvilke retning behandleren benytter, vil ofte afhænge af personlige værdier. Der findes mange retninger. F.eks. psyko-dynamisk, kognitiv, systemisk, nlp, adfærd, psykosocial, humanistisk o.s.v. En god behandler vil ofte beherske flere retninger, men vil ofte også have nogle personlige favoritter. Igen er det din opgave at finde ud af hvilken retning (=type behandler) du bliver tiltrukket af.

Krop eller samtale. Forandring kan ske på rigtigt mange måder. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Traditionelt er psykologiske samtaler ofte noget med samtale, men mange behandlere benytter sig også af kropsarbejde. En brugt behandlingsform er fx healing. Healing er ud fra en naturvidenskabelig vinkel en kontroversiel behandlingsform, da behandlingen er baseret på en tro på helbredende energi. Igen skal du vurdere hvad der passer dig.

Spirituel, naturvidenskabelig (eller måske en blanding) Rigtigt mange behandlere har en spirituel vinkel på deres behandling. Spiritualitet er meget andet end håndlæsning og clairvoyance.
For nogle behandlere vil der være en religiøs vinkel. Det kunne f.eks. være healing. Men det kan også være, at man arbejder ud fra den overbevisning at der findes noget større. En gud o.l. Anbefalingen er at finde en behandler der enten matcher din tro. Eller i det mindste finde en behandler som er åben over for dig uanset, hvilken tro du kommer med.

Lær at sige fra
Hvis behandlere ikke er den rigtige er det vigtigt at sige fra. Nogle mennesker bliver autoritetstro over for deres behandler og det er spild af tid og penge. Mærk efter ved første session om det er den rette person.

Vær åben
Der findes mange givtige behandlingsformer. Min anbefaling er at være åben.

Om stress

2009-07-08T08:58:00.000-07:00

Af Erik Sigård Nu-coaching.dk

Er du stresset?
Stress er en belastning af kroppen og psyken. Den kan opstå på mange måder og behøver ikke nødvendigvis være knyttet til hårdt arbejde o.l. Vi bliver alle udsat for belastninger i løbet af livet. Nogle belastninger er kortvarige. Der er ikke noget galt i at være belastet, så længe man har mulighed for at blive "spændt af" igen.
Du oplever f.eks. en kortvarig belastning hvis du skal lave en hurtig undvigemanøvre i trafikken. Du får måske hertebanken når manøvren står på. Hvis undvige-manøvren går godt, er du hurtigt afslappet igen. (Forudsat at du ikke forbinder oplevelsen med noget traumatisk. F.eks. et tidligere trafikuheld.)
Du kan også blive belastet hvis du er udsat for chikane eller kritik på f.eks. arbejdspladsen. Hvis du føler ubehag ved situationen og den står på i længere tid kan der ske en opspænding som kan være svær at afspænde igen. Specielt hvis du identificerer dig med chikanen. Forestil dig at du bliver kritiseret. Måske begynder du at have den overbevisning at du ikke gør ting godt nok. Det kan måske medføre at du bliver ekstra perfektionistisk. Inden du ser dig om er din grund-spænding blevet en smule højere end den var før.
Når man tager summen af alle de små spændinger kan det pludselig blive til en del.
Nogle belastninger er nogen man ikke nødvendigvis kan slippe for. Mange mennesker oplever før eller siden dødsfald i nærmeste familie. Det er absolut en belastning
Det optimale er at man kan lade helt op når man har været belastet. Det er lige som et batteri. Man siger da også at "ens batterier er flade".
Hvis du ikke kan slappe helt af bliver dine batterier ikke ladet helt op. Det betyder at du har minder overskud til at klare belastende udfordringer.
Du har sikkert oplevet at din reaktion på samme type oplevelse, kan være meget forskellig afhængig af hvor udhvilet og frisk du er. (Hvor meget strøm der er på dine "batterier")
Let belastning, kronisk stress eller udbrændthed.
Oplevelsen af stress er meget individuel. Nogle virker mere robuste end andre. Nogle brokker sig over den mindste påvirkning. Andre virker som om de kan klare alt, uden at bliver trætte.
Mennesket er forskellige og der er forskellige måder at opleve belastning på. Desværre er der også forskel på i hvor høj grad vi er i stand til at lytte og forstå kroppens signaler.
En belastning vil på den ene eller anden måde spænde kroppen op. Vi går i beredskab. Det er fint nok når du skal skærpe opmærksomheden i en kompliceret situation i trafikken.
Hvis belastningen bliver konstant. (F.eks. ved overbelastende arbejde, problematiske realationer eller en overbevisning om at du ikke er god nok) er der en fare for at komme til at ignorere kroppens signaler.
Signalerne kan være meget små. F.eks. ømme skuldre, træthed, hovedpine o.l. Vælger du blot at tage nogle panodiler ja så fjerner du smerten, men du fjerner ikke belastningen. Det svare til at smadre olielampen i en bil. Du kan ikke se hvis den løber tør for olie. I langt de fleste tilfælde vil der ikke ske noget, men hvis oliestanden falder brænder motoren af.
Kroppen er sådan indrettet at hvis du ikke lytter til dens signaler så bliver de blot kraftigere og kraftigere. I værste fald kan det medføre alvorlig sygdom.
For at gøre det hele lidt kompliceret så har vi et EGO som ikke nødvendigvis er enig med kroppens signaler. Det er EGO'et som giver dig nogle overbevisninger om at det er "sejt at være stresset", "du er ikke en svækling", "jeg bliver aldrig syg", "jeg har et stærkt hjerte", "jeg er født skrøbelig" o.l.
Hvis man er hård stressramt er man sikkert også i besiddelse af nogle ikke helt sandfærdige overbevisninger om sig selv. Derfor vil en del stressramte først reagere når de får "et vink med en vognstang" og så er det blevet slemt. Her er man nød til at konsultere læge samt en terapeut eller psykolog.
Er du mindre stressramt eller prøver at undgå at blive stresset kan du bruge en coach. Kort sagt. For at anvende en coach skal du stadig være i stand til at træffe et valg om ændrede handlingsmønstre.

Om kontrol magtesløshed og livsglæde

2009-07-08T08:56:00.000-07:00

Du oplever sikkert med jævne mellemrum situationer hvor du mister kontrollen over et eller andet. Det kan f.eks. være:
· En arbejdsmæssig situation, der ikke forløber som du har tænkt dig.
· Familie, partner, kollegaer som ikke agerer som du helst ville have de skulle gøre.
· Sygdom (egen eller andres) som pludselig tvinger dig til at træffe andre valg i livet.
Hvor frustrerende det end måtte være, er det nok svært at forestille sig en situation for nogen, hvor der er 100% kontrol. Samtidig er det et menneskeligt træk, at ville kunne kontrollere tingene. Så meget at den eksistentielle psykologi opererer med nogle eksistentielle grundbehov, hvoraf behovet for "kontrol" af en af dem.
Kort sagt er der en konflikt mellem vores behov for at kontrollere og det faktum at denne kontrol ofte vil blive udfordret. Og hvad gør man så?
En strategi er at byde magtesløsheden velkommen. Det er noget de færreste mennesker finder behageligt. Ikke desto mindre er du tvunget til at forholde dig til magtesløsheden hvis en nær person dør. Her kan du intet kontrollere.
Heldigvis er det for de fleste mennesker ikke almindeligt at forholde sig til komplet magtesløshed i dagligdagen. Det giver dog en ny udfordring. For skal man vælge kontrollen eller magtesløsheden? Og hvornår skal man erklære sig magtesløs i stedet for at kæmpe?
Det er min opfattelse af det at byde magtesløsheden velkommen lidt oftere vil kunne lette presset. Jeg vil faktisk anbefale at du prøver at overveje nogle af dagligdagens komplicerede situationer og overvejer muligheden for at være magtesløs. Fordelen ved denne strategi er at kontrollen efter min mening kan være en illusion. Hvad hjælper det at du tror du kontrollerer nogle andre mennesker, hvis de i virkeligheden ignorerer den kontrol du tror du udøver.
Jeg tror også mange stress-situationer kunne reduceres ved at erklære dig selv magtesløs i visse situationer. Men det er ikke let, for vi har alle et eksistentielt grundbehov for kontrol.